Helhedsplanen er en ny, samlet plan for den fysiske udvikling af Diakonissestiftelsen. Den angiver de overordnede principper for bebyggelse og friarealer og skal danne grundlag for, at Frederiksberg Kommune kan udarbejde en lokalplan i 2013-2014.
Se planen her:
http://www.diakonissestiftelsen.dk/Default.aspx?ID=3310
Helhedsplanen er blevet positivt modtaget af By- og Miljøudvalget:
Med en positiv indstilling fra By- og Miljøudvalget den 18. februar er helhedsplanen kommet et skridt på vej i den politiske behandling. Planen går nu videre til kommunalbestyrelsens møde 18. marts.
http://www.diakonissestiftelsen.dk/Default.aspx?ID=2911&Action=1&NewsId=1136&PID=19544
onsdag den 20. februar 2013
onsdag den 18. april 2012
Kommentarer til arkitektkonkurrencen fra berørte naboer
Bemærkninger til de fire arkitektforslag til Diakonissestiftelsens Parallelkonkurrence vedrørende UdviklingsPlan 2020
Vi er en familie med to voksne og to børn, der ejer og bor i ejendommen Dronningensvej 12, st. Ejendommen er en tofamiliesejendom, og er derfor også hjem for yderligere en familie med to voksne og tre børn.
Såfremt Diakonissestiftelsen realiserer det byggeprojekt, der har været udbudt i arkitektkonkurrencen, vil vi således være dem, der bliver tættest og mest berørt. Vores nabostatus gør, at Diakonissestiftelsen i særdeleshed bør lytte til vores holdninger og tage disse i betragtning, når der skal træffes beslutning om hvordan og i hvilket omfang, Diakonissestiftelsen skal realisere sit byggeprojekt.
1. Vores overordnede bemærkninger til Udviklingsplan 2020
I dag bor vi i et lukket boligområde, der hovedsagligt indeholder en- og tofamiliesejendomme. Vores børn på 6 og 8 år går i skole på Frederiksberg Friskole på Dronningensvej. Børnene kan både i skoletiden, når de skal til undervisning i den gamle linnedcentral for enden af Dronningensvej, og i fritiden færdes trygt og frit på Dronningensvej og de tilstødende villaveje.
Vores umiddelbare omgivelser er i dag åbne og grønne. Vi nyder at have Diakonissehaven som nabo. Her er lyst og fredeligt, og de lukkede veje indebærer, at trafikken er begrænset.
Hovedvisionen i Diakonissestiftelsens Udviklingsplan er angiveligt "…at skabe et mangfoldigt bo-, leve- og læringsmiljø, hvor faglighed og fællesskab giver muligheder, frihed og tryghed."
Alt dette har vi allerede i dag på Dronningensvej. Vi har et fantastisk nærmiljø, hvor voksne og børn i Kongevejskvarteret lever både frit og trygt. Kvarteret har tiltrukket rigtig mange børnefamilier, og både på hverdage og i weekender cykler og løber der masser af børn rundt på vejene. Den årlige vejfest i
Kongevejskvarteret, hvor kvarterets børn og voksne er sammen en hel dag og aften, den årlige fastelavnsfest i den gamle linnedcentral og vejlagsmøderne med mange deltagere, hvor Kongevejskvarterets store og små forhold drøftes og bestemmes, er alt sammen noget, der bevidner, at vores kvarter er unikt og fyldt med liv og nærkontakt.
Hvis begrebet "levemiljø", som vist i øvrigt er et til lejligheden konstrueret ord, dækker over "tryghed" for børn og unge og "plads" til udfoldelser for børn og voksne, vil realiseringen af Diakonissestiftelsens byggeprojekt ændre dette markant. Dækker begrebet "levemiljø" også "æstetik", vil byggeprojektet utvivlsomt tillige ødelægge Kongekvarterets æstetik.
Vores pointe er, at der er direkte modstrid imellem Diakonissestiftelsens vision og det byggeri, som de fire forslag som arkitektkonkurrencen har affødt. I processens indledende fase tilkendegav Diakonissestiftelsen, at byggeprojektet skulle åbne Diakonissestiftelsens område for alle i kvarteret, herunder at den grønne Diakonissehave skulle bevares. Denne del af visionen er tilsyneladende "glemt" – i hvert fald hvis et af de foreliggende arkitektforslag realiseres.
Uanset hvilket af de fire arkitektforslag der realiseres, vil Dronningensvej og til dels resten af Kongevejskvarteret blive væsentligt forandret. Miljøet vil blive et helt andet og langt mindre attraktivt for børnefamilier. Diakonissestiftelsens gamle smukke bygninger vil blive gemt væk bag massive moderne bebyggelser, der i øvrigt også vil stå i stærk kontrast til de gamle villaer, som præger Kongevejskvarteret.
Den reelle vision bag byggeriet fremstår mere og mere tydeligt som et rendyrket kapitalrejsningsprojekt frem for et visionært projekt, der skal rumme mennesker og liv.
2. Vores konkrete bemærkninger til arkitektkonkurrencens fire forslag
Vi har besøgt udstillingen og har således besigtiget de fire arkitektforslag med deres miniaturemodeller og deres plancher. Vi har også studeret forslagene på Diakonissestiftelsens hjemmeside.
De dele af forslagene, der vedrører bebyggelse ud mod Peter Bangsvej, har vi ingen indvendinger imod. Vi undrer os godt nok over, at Diakonissestiftelsen overhovedet vil pakke sine flotte historiske bygninger ind i massivt moderne boligbyggeri, men overvejelser i den retning, vil vi ikke blande os i, da de ikke umiddelbart berører os og vores kvarter.
a. Byggeri på områderne der grænser op til vores ejendom
Alle fire arkitektforslag indebærer derimod i stort eller meget stort omfang, at vores ejendom omringes af (moderne) etagebyggeri. Bebyggelsesgraden på de områder, der grænser direkte op til vores ejendom, herunder ikke mindst den nuværende Diakonissehave, er decideret voldsom.
Arkitektforslagenes miniaturemodeller og tegninger illuderer, at der oven i købet vil være plads til at skabe grønne områder og plante træer imellem de nye bygninger, men sandheden er, at der hverken vil være plads eller lys til at skabe nævneværdige grønne områder eller beplantning mellem bygningerne.
Det værste eksempel er vel nok Team Vandkunstens forslag, som lægger op til, at der på området mellem vores ejendom og Diakonissestiftelsens gamle ejendom, bygges hele to boligejendomme. Hvis man har opholdt sig på den relativt lille græsplæne, som i dag findes på dette sted, ved man, at der ikke kan opføres to bygninger der uden, at det vil blive nærmest en ghettobebyggelse, der vil blive klemt inde imellem den høje Diakonissebygning og vores ejendom. Hvis den nuværende brandvej skal bevares, vil det indebære, at de nye bygninger vil blive presset helt op imod vores ejendom.
Hvis dette kombineres med opførelse af nye (og højere) bygninger på Dronningensvej 14 (og tillige på arealet hvor hospicet i dag ligger), vil vores ejendom blive berørt i et sådant omfang, at den reelt mister sin status som selvstændig ejendom men bliver til en integreret del af et massivt boligbyggeri. Vi vil miste meget lys indenfor, og vores have blive forandret til en skyggefuld gårdhave.
I tillæg hertil bemærker vi, at flere af arkitektforslagene indikerer, at den nuværende byggelinje mod Dronningensvej (hvor bygningerne ligger ca. 10 meter fra vejkanten), skal rykkes frem mod/til fortovet. For vores vedkommende vil det ved opførelse af nyt byggeri på Dronningensvej 14 betyde, at vores ejendom vil blive afskærmet yderligere mod sydvest og vest. For kvarteret vil det betyde, at helhedsindtrykket forandres væsentligt, da byggeri til/tæt på fortovskant slet ikke harmonerer med det udtryk, som et villakvarters åbne forhaver giver.
Byggeriet på arealerne, der støder op til vores ejendom, vil kræve en "juridisk udfordring" af det gældende bygningsreglement. Endvidere vil det kræve, at der for området vedtages en lokalplan, hvor byggelinjer og bebyggelsesgrad ændres radikalt i forhold til det, der findes i den nuværende lokalplan. Vedtagelse af en sådan lokalplan vil kun kunne ske, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen er villig til at tilsidesætte ethvert rimeligt hensyn til os, der er umiddelbare naboer til Diakonissestiftelsen, og i øvrigt er villige til og har mod til at ændre et helt boligkvarters charme og miljø.
b. Adgangs- og parkeringsforhold
De fire arkitektforslag indeholder meget lidt konkret omkring løsningen af adgangs- parkeringsforholdene. Dette er vel meget forståeligt, eftersom både adgangs- og parkeringsforholdene er byggeprojektets akilleshæl nummer to.
Som nævnt ovenfor er Dronningensvej i dag ikke alene en lukket villavej, der har status af privat fællesvej (med de dertilhørende begrænsninger i dens anvendelse som adgangsvej for andre parceller). Dronning-ensvej er også en skolevej, idet Frederiksberg Friskole har bygninger både på Dronningensvej 3 og i den gamle linnedcentral. I morgen- og eftermiddagstimerne er der mange skolebørn på Dronningensvej. I undervisningstiden går eleverne tillige frem og tilbage på Dronningensvej mellem de to bygninger. Om eftermiddagen og i weekenderne er der rigtigt mange børn, der cykler rundt og løber og leger på Dronningensvej og de tilstødende veje.
Diakonissestiftelsens byggeprojekt vil – hvis det realiseres – forøge trafikbelastningen på vejen betragteligt. I tillæg hertil vil biler komme til at bakke ud og ind af parkeringspladser og vende rundt. Dette vil gøre Dronningensvej uegnet til leg og spil for børn, og vi vil som børnefamile ikke længere være tryg ved, at vores børn løber rundt i kvarteret og besøger legekammerater og leger på vejene.
Vi vil derfor anmode Diakonissestiftelsen om at tage et særligt hensyn til dette ved at sørge for, at alle adgangsforhold for biler til nyt byggeri på Diakonissestiftelsens område sker via Peter Bangsvej. Det er magtpålæggende for os at bevare Kongekvarteret som et børnesikkert område. Og det er et punkt, hvor vi er kompromisløse.
Enhver overvejelse om åbning af Dronningensvej ud mod Fasanvej er således for os utænkelig.
Løsningen kan kun være at etablere en underjordisk parkeringskælder og terrænparkering; begge dele med Peter Bangsvej som adgangsvej.
De nuværende parkeringsforhold på Dronningensvej er i forvejen kun tilstrækkelige til at betjene områdets nuværende beboere. Man kan ved selvsyn konstatere, at der kun vil være plads til ganske få yderligere parkerede biler ved fortovskanten på Dronningensvej. I vores ende af Dronningensvej er der end ikke en vendeplads, og Dronningensvej kan derfor ikke bære yderligere parkeringsbelastning. Parkeringsproblemet kan ikke løses ved etablering af terrænparkering ud mod Dronningensvej, idet dette vil skabe yderligere trafikbelastning på Dronningensvej, jf. ovenfor.
3. Afsluttende bemærkninger
Vores modvilje mod de dele af projektet, der konkret berører os og miljøet på Dronningensvej er vel forudsigelig, men vi synes også den er særdeles saglig.
For Diakonissestiftelsen handler projektet i realiteten om at skabe et økonomisk afkast af et attraktivt beliggende grundstykke midt på Frederiksberg. For os handler det ikke bare om, at vores ejendoms værdi vil blive betragteligt forringet, hvis den omkranses af tæt byggeri. Det handler for os mere om det uvurderlige, der findes i at bo i et roligt og harmonisk villakvarter på Frederiksberg med lukkede veje, hvor vores børn trives og kan færdes frit og trygt både i og udenfor skoletiden. Det handler om, at vi i dag har lys både indenfor og udenfor, herunder har en dejlig have rundt om vores hus. Det handler om, at vi ikke ønsker at opgive alt dette til fordel for en i øvrigt god nabos kommercielle og økonomiske interesser.
Vi vil fortsat på alle måder forsøge at gøre vores indflydelse som naboer til Diakonissestiftelsen og som borgere i Frederiksberg Kommune gældende. Vi håber dog, at det kun vil være nødvendigt at gøre vores indflydelse via en konstruktiv dialog med Diakonissestiftelsen, men dette fordrer, at Diakonissestiftelsen både lytter og tager hensyn til sine naboer i langt større grad end det, som arkitekternes forslag varsler.
Med venlig hilsen
Monica Reib og Søren Jørgensen
Dronningensvej 12, st.
2000 Frederiksberg
Telefon: 21 68 55 22
Mail: soj@bruunhjejle.dk
Vi er en familie med to voksne og to børn, der ejer og bor i ejendommen Dronningensvej 12, st. Ejendommen er en tofamiliesejendom, og er derfor også hjem for yderligere en familie med to voksne og tre børn.
Såfremt Diakonissestiftelsen realiserer det byggeprojekt, der har været udbudt i arkitektkonkurrencen, vil vi således være dem, der bliver tættest og mest berørt. Vores nabostatus gør, at Diakonissestiftelsen i særdeleshed bør lytte til vores holdninger og tage disse i betragtning, når der skal træffes beslutning om hvordan og i hvilket omfang, Diakonissestiftelsen skal realisere sit byggeprojekt.
1. Vores overordnede bemærkninger til Udviklingsplan 2020
I dag bor vi i et lukket boligområde, der hovedsagligt indeholder en- og tofamiliesejendomme. Vores børn på 6 og 8 år går i skole på Frederiksberg Friskole på Dronningensvej. Børnene kan både i skoletiden, når de skal til undervisning i den gamle linnedcentral for enden af Dronningensvej, og i fritiden færdes trygt og frit på Dronningensvej og de tilstødende villaveje.
Vores umiddelbare omgivelser er i dag åbne og grønne. Vi nyder at have Diakonissehaven som nabo. Her er lyst og fredeligt, og de lukkede veje indebærer, at trafikken er begrænset.
Hovedvisionen i Diakonissestiftelsens Udviklingsplan er angiveligt "…at skabe et mangfoldigt bo-, leve- og læringsmiljø, hvor faglighed og fællesskab giver muligheder, frihed og tryghed."
Alt dette har vi allerede i dag på Dronningensvej. Vi har et fantastisk nærmiljø, hvor voksne og børn i Kongevejskvarteret lever både frit og trygt. Kvarteret har tiltrukket rigtig mange børnefamilier, og både på hverdage og i weekender cykler og løber der masser af børn rundt på vejene. Den årlige vejfest i
Kongevejskvarteret, hvor kvarterets børn og voksne er sammen en hel dag og aften, den årlige fastelavnsfest i den gamle linnedcentral og vejlagsmøderne med mange deltagere, hvor Kongevejskvarterets store og små forhold drøftes og bestemmes, er alt sammen noget, der bevidner, at vores kvarter er unikt og fyldt med liv og nærkontakt.
Hvis begrebet "levemiljø", som vist i øvrigt er et til lejligheden konstrueret ord, dækker over "tryghed" for børn og unge og "plads" til udfoldelser for børn og voksne, vil realiseringen af Diakonissestiftelsens byggeprojekt ændre dette markant. Dækker begrebet "levemiljø" også "æstetik", vil byggeprojektet utvivlsomt tillige ødelægge Kongekvarterets æstetik.
Vores pointe er, at der er direkte modstrid imellem Diakonissestiftelsens vision og det byggeri, som de fire forslag som arkitektkonkurrencen har affødt. I processens indledende fase tilkendegav Diakonissestiftelsen, at byggeprojektet skulle åbne Diakonissestiftelsens område for alle i kvarteret, herunder at den grønne Diakonissehave skulle bevares. Denne del af visionen er tilsyneladende "glemt" – i hvert fald hvis et af de foreliggende arkitektforslag realiseres.
Uanset hvilket af de fire arkitektforslag der realiseres, vil Dronningensvej og til dels resten af Kongevejskvarteret blive væsentligt forandret. Miljøet vil blive et helt andet og langt mindre attraktivt for børnefamilier. Diakonissestiftelsens gamle smukke bygninger vil blive gemt væk bag massive moderne bebyggelser, der i øvrigt også vil stå i stærk kontrast til de gamle villaer, som præger Kongevejskvarteret.
Den reelle vision bag byggeriet fremstår mere og mere tydeligt som et rendyrket kapitalrejsningsprojekt frem for et visionært projekt, der skal rumme mennesker og liv.
2. Vores konkrete bemærkninger til arkitektkonkurrencens fire forslag
Vi har besøgt udstillingen og har således besigtiget de fire arkitektforslag med deres miniaturemodeller og deres plancher. Vi har også studeret forslagene på Diakonissestiftelsens hjemmeside.
De dele af forslagene, der vedrører bebyggelse ud mod Peter Bangsvej, har vi ingen indvendinger imod. Vi undrer os godt nok over, at Diakonissestiftelsen overhovedet vil pakke sine flotte historiske bygninger ind i massivt moderne boligbyggeri, men overvejelser i den retning, vil vi ikke blande os i, da de ikke umiddelbart berører os og vores kvarter.
a. Byggeri på områderne der grænser op til vores ejendom
Alle fire arkitektforslag indebærer derimod i stort eller meget stort omfang, at vores ejendom omringes af (moderne) etagebyggeri. Bebyggelsesgraden på de områder, der grænser direkte op til vores ejendom, herunder ikke mindst den nuværende Diakonissehave, er decideret voldsom.
Arkitektforslagenes miniaturemodeller og tegninger illuderer, at der oven i købet vil være plads til at skabe grønne områder og plante træer imellem de nye bygninger, men sandheden er, at der hverken vil være plads eller lys til at skabe nævneværdige grønne områder eller beplantning mellem bygningerne.
Det værste eksempel er vel nok Team Vandkunstens forslag, som lægger op til, at der på området mellem vores ejendom og Diakonissestiftelsens gamle ejendom, bygges hele to boligejendomme. Hvis man har opholdt sig på den relativt lille græsplæne, som i dag findes på dette sted, ved man, at der ikke kan opføres to bygninger der uden, at det vil blive nærmest en ghettobebyggelse, der vil blive klemt inde imellem den høje Diakonissebygning og vores ejendom. Hvis den nuværende brandvej skal bevares, vil det indebære, at de nye bygninger vil blive presset helt op imod vores ejendom.
Hvis dette kombineres med opførelse af nye (og højere) bygninger på Dronningensvej 14 (og tillige på arealet hvor hospicet i dag ligger), vil vores ejendom blive berørt i et sådant omfang, at den reelt mister sin status som selvstændig ejendom men bliver til en integreret del af et massivt boligbyggeri. Vi vil miste meget lys indenfor, og vores have blive forandret til en skyggefuld gårdhave.
I tillæg hertil bemærker vi, at flere af arkitektforslagene indikerer, at den nuværende byggelinje mod Dronningensvej (hvor bygningerne ligger ca. 10 meter fra vejkanten), skal rykkes frem mod/til fortovet. For vores vedkommende vil det ved opførelse af nyt byggeri på Dronningensvej 14 betyde, at vores ejendom vil blive afskærmet yderligere mod sydvest og vest. For kvarteret vil det betyde, at helhedsindtrykket forandres væsentligt, da byggeri til/tæt på fortovskant slet ikke harmonerer med det udtryk, som et villakvarters åbne forhaver giver.
Byggeriet på arealerne, der støder op til vores ejendom, vil kræve en "juridisk udfordring" af det gældende bygningsreglement. Endvidere vil det kræve, at der for området vedtages en lokalplan, hvor byggelinjer og bebyggelsesgrad ændres radikalt i forhold til det, der findes i den nuværende lokalplan. Vedtagelse af en sådan lokalplan vil kun kunne ske, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen er villig til at tilsidesætte ethvert rimeligt hensyn til os, der er umiddelbare naboer til Diakonissestiftelsen, og i øvrigt er villige til og har mod til at ændre et helt boligkvarters charme og miljø.
b. Adgangs- og parkeringsforhold
De fire arkitektforslag indeholder meget lidt konkret omkring løsningen af adgangs- parkeringsforholdene. Dette er vel meget forståeligt, eftersom både adgangs- og parkeringsforholdene er byggeprojektets akilleshæl nummer to.
Som nævnt ovenfor er Dronningensvej i dag ikke alene en lukket villavej, der har status af privat fællesvej (med de dertilhørende begrænsninger i dens anvendelse som adgangsvej for andre parceller). Dronning-ensvej er også en skolevej, idet Frederiksberg Friskole har bygninger både på Dronningensvej 3 og i den gamle linnedcentral. I morgen- og eftermiddagstimerne er der mange skolebørn på Dronningensvej. I undervisningstiden går eleverne tillige frem og tilbage på Dronningensvej mellem de to bygninger. Om eftermiddagen og i weekenderne er der rigtigt mange børn, der cykler rundt og løber og leger på Dronningensvej og de tilstødende veje.
Diakonissestiftelsens byggeprojekt vil – hvis det realiseres – forøge trafikbelastningen på vejen betragteligt. I tillæg hertil vil biler komme til at bakke ud og ind af parkeringspladser og vende rundt. Dette vil gøre Dronningensvej uegnet til leg og spil for børn, og vi vil som børnefamile ikke længere være tryg ved, at vores børn løber rundt i kvarteret og besøger legekammerater og leger på vejene.
Vi vil derfor anmode Diakonissestiftelsen om at tage et særligt hensyn til dette ved at sørge for, at alle adgangsforhold for biler til nyt byggeri på Diakonissestiftelsens område sker via Peter Bangsvej. Det er magtpålæggende for os at bevare Kongekvarteret som et børnesikkert område. Og det er et punkt, hvor vi er kompromisløse.
Enhver overvejelse om åbning af Dronningensvej ud mod Fasanvej er således for os utænkelig.
Løsningen kan kun være at etablere en underjordisk parkeringskælder og terrænparkering; begge dele med Peter Bangsvej som adgangsvej.
De nuværende parkeringsforhold på Dronningensvej er i forvejen kun tilstrækkelige til at betjene områdets nuværende beboere. Man kan ved selvsyn konstatere, at der kun vil være plads til ganske få yderligere parkerede biler ved fortovskanten på Dronningensvej. I vores ende af Dronningensvej er der end ikke en vendeplads, og Dronningensvej kan derfor ikke bære yderligere parkeringsbelastning. Parkeringsproblemet kan ikke løses ved etablering af terrænparkering ud mod Dronningensvej, idet dette vil skabe yderligere trafikbelastning på Dronningensvej, jf. ovenfor.
3. Afsluttende bemærkninger
Vores modvilje mod de dele af projektet, der konkret berører os og miljøet på Dronningensvej er vel forudsigelig, men vi synes også den er særdeles saglig.
For Diakonissestiftelsen handler projektet i realiteten om at skabe et økonomisk afkast af et attraktivt beliggende grundstykke midt på Frederiksberg. For os handler det ikke bare om, at vores ejendoms værdi vil blive betragteligt forringet, hvis den omkranses af tæt byggeri. Det handler for os mere om det uvurderlige, der findes i at bo i et roligt og harmonisk villakvarter på Frederiksberg med lukkede veje, hvor vores børn trives og kan færdes frit og trygt både i og udenfor skoletiden. Det handler om, at vi i dag har lys både indenfor og udenfor, herunder har en dejlig have rundt om vores hus. Det handler om, at vi ikke ønsker at opgive alt dette til fordel for en i øvrigt god nabos kommercielle og økonomiske interesser.
Vi vil fortsat på alle måder forsøge at gøre vores indflydelse som naboer til Diakonissestiftelsen og som borgere i Frederiksberg Kommune gældende. Vi håber dog, at det kun vil være nødvendigt at gøre vores indflydelse via en konstruktiv dialog med Diakonissestiftelsen, men dette fordrer, at Diakonissestiftelsen både lytter og tager hensyn til sine naboer i langt større grad end det, som arkitekternes forslag varsler.
Med venlig hilsen
Monica Reib og Søren Jørgensen
Dronningensvej 12, st.
2000 Frederiksberg
Telefon: 21 68 55 22
Mail: soj@bruunhjejle.dk
søndag den 15. april 2012
Kommentarer til arkitektkonkurrencen
I alle forslagene bebygges arealet mellem Diakonissestiftelsens hovedbygning og Dronningensvej med en meget stor tæthed. I den sammenhæng er der en række forhold, der må søges belyst yderligere i den kommende periode inden det kan fastlægges om en sådan tæthed er hensigtsmæssigt.
Derfor er vi i kvarteret fortsat nødt til at følge udviklingen tæt frem mod lokalplanshøringen.
1. De trafikale forhold
Trafikafviklingen er belyst på et meget overordnet niveau eller slet ikke belyst.
Dette er problematisk, da løsningen af de trafikale forhold er helt afgørende for, i hvor vid udstrækning en øget bebyggelsesgrad vil belaste de nærliggende kvarterer.
Det bør fortsat være en forudsætning, at al ny trafik afvikles via Peter Bangsvej.
2. Parkeringsforhold
Parkeringsforholdene er ikke tilstrækkeligt belyst.
Det antages i forslagene, at der under bebyggelsen mod Peter Bangsvej etableres p-kælder, men i flere af forslagene er der også placeret p-pladser ud mod Dronningensvej.
Dette er ikke i tråd med oplægget, hvor alle p-pladser skulle placeres under jorden.
Karakteren af villakvarter skal opretholdes på Dronningensvej med grønne arealer mod vejen. Dette gøres ikke ved at placere flere områder med p-pladser mod Dronningensvej.
3. Grønne områder
Alle forslagene forsøger at sælge ideen om en bebyggelse, der ligger i et meget grønt parklignende område. Diakonissestiftelsens har ligeledes talt meget om at åbne op til de grønne arealer. Dette må dog betegnes som en illusion, hvis den foreslåede bebyggelsestæthed gennemføres. Når adgangsforhold, parkering, brandveje, terrassen mm er løst, er der ikke mange grønne områder tilbage og den smule, der vil være, vil for en stor dels vedkommende ligge i skygge bag eller mellem de nye bygninger.
Specielt for de kommende beboere vil resultatet måske blive en skuffelse, hvis man fortsat vælger at sælge ideen om "grønne" boliger samtidig med, at bebyggelsestætheden skrues i vejret.
Der savnes et klart koncept for den lave bebyggelse, der bliver placeret som Peter Bangsvejs tredje baggård og bag villaernes baghaver.
4. Byggelinje
I de fleste af forslagene bevares hovedparten af de eksisterende villaer. Dette er positivt. Det kan dog undre, at den eksisterende Byggelinje ikke samtidig respekteres, når det foreslås at bevare villaerne.
I de fleste af forslagene er der bygget så tæt på skel mod Dronningensvej som tilladt.
De karakteristiske tilbagetrukne gavle med grønne forhaver bør danne udgangspunkt for en eventuelt ny bebyggelse på Dronningensvej.
5. Villakarakter
I flere af forslagene respekteres villakvarteret og villaens typologi. Der er dog undtagelser, hvor der placeres meget store sammenhængende volumener mod Dronningensvej eller klyngebebyggelser i en grad, hvor områdets karakter ændres markant. Villaens typologi drejer sig ikke kun om højde, men også volumen.
Derfor er vi i kvarteret fortsat nødt til at følge udviklingen tæt frem mod lokalplanshøringen.
1. De trafikale forhold
Trafikafviklingen er belyst på et meget overordnet niveau eller slet ikke belyst.
Dette er problematisk, da løsningen af de trafikale forhold er helt afgørende for, i hvor vid udstrækning en øget bebyggelsesgrad vil belaste de nærliggende kvarterer.
Det bør fortsat være en forudsætning, at al ny trafik afvikles via Peter Bangsvej.
2. Parkeringsforhold
Parkeringsforholdene er ikke tilstrækkeligt belyst.
Det antages i forslagene, at der under bebyggelsen mod Peter Bangsvej etableres p-kælder, men i flere af forslagene er der også placeret p-pladser ud mod Dronningensvej.
Dette er ikke i tråd med oplægget, hvor alle p-pladser skulle placeres under jorden.
Karakteren af villakvarter skal opretholdes på Dronningensvej med grønne arealer mod vejen. Dette gøres ikke ved at placere flere områder med p-pladser mod Dronningensvej.
3. Grønne områder
Alle forslagene forsøger at sælge ideen om en bebyggelse, der ligger i et meget grønt parklignende område. Diakonissestiftelsens har ligeledes talt meget om at åbne op til de grønne arealer. Dette må dog betegnes som en illusion, hvis den foreslåede bebyggelsestæthed gennemføres. Når adgangsforhold, parkering, brandveje, terrassen mm er løst, er der ikke mange grønne områder tilbage og den smule, der vil være, vil for en stor dels vedkommende ligge i skygge bag eller mellem de nye bygninger.
Specielt for de kommende beboere vil resultatet måske blive en skuffelse, hvis man fortsat vælger at sælge ideen om "grønne" boliger samtidig med, at bebyggelsestætheden skrues i vejret.
Der savnes et klart koncept for den lave bebyggelse, der bliver placeret som Peter Bangsvejs tredje baggård og bag villaernes baghaver.
4. Byggelinje
I de fleste af forslagene bevares hovedparten af de eksisterende villaer. Dette er positivt. Det kan dog undre, at den eksisterende Byggelinje ikke samtidig respekteres, når det foreslås at bevare villaerne.
I de fleste af forslagene er der bygget så tæt på skel mod Dronningensvej som tilladt.
De karakteristiske tilbagetrukne gavle med grønne forhaver bør danne udgangspunkt for en eventuelt ny bebyggelse på Dronningensvej.
5. Villakarakter
I flere af forslagene respekteres villakvarteret og villaens typologi. Der er dog undtagelser, hvor der placeres meget store sammenhængende volumener mod Dronningensvej eller klyngebebyggelser i en grad, hvor områdets karakter ændres markant. Villaens typologi drejer sig ikke kun om højde, men også volumen.
onsdag den 2. november 2011
Program for parallelkonkurrencen er nu fremlagt!
I rammerne for konkurrencen er der kommet flere fornuftige passager med, som forhåbentligt vil blive retningsgivende for det endelige projekt. Af mere væsentlige passager fra afsnittet 5.10 Planmæssige forhold skal nævnes:
Trafikbetjening af Diakonissestiftelsen nye funktioner bør ske fra Peter Bangs Vej. Og den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter skal forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter.
Langs Dronningensvej, er fire villaer (numrene 2, 26, 28 og 34) udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2010.
Trafikbetjening af Diakonissestiftelsen nye funktioner bør ske fra Peter Bangs Vej. Og den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter skal forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter.
Langs Dronningensvej, er fire villaer (numrene 2, 26, 28 og 34) udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2010.
Diakonissestiftelsen ejer pt. to af disse (26 og 34). Bevaringsværdige bygninger må i henhold til kommuneplanens ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bebyggelsen må ikke ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Desuden er Diakonissestiftelsen og det omkringliggende villakvarter udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen. I henhold til kommuneplanen skal lokalplaner, der omfatter kulturmiljøer indeholde bestemmelser, der sikrer bevaring af bebyggelsens væsentlige karakteristiske hovedtræk.
Ejendommene langs nordsiden af Dronningensvej er omfattet af Byplanvedtægt 19. I Byplanvedtægten er der udlagt en byggelinje langs Dronningensvej på 10 m fra vejmidte. Denne byggelinje vurderes, at være med til at skabe en overordnet sammenhæng og overgang mellem Diakonissestiftelsens areal og det tilstødende villakvarter, og opretholdes derfor.
Læs selv mere via nedenstående link, hvor programmet nu kan læses:
http://www.diakonissestiftelsen.dk/Files/Billeder/UP2020/P-konkurrence/Program%20for%20parallelkonkurrence.pdf
Ejendommene langs nordsiden af Dronningensvej er omfattet af Byplanvedtægt 19. I Byplanvedtægten er der udlagt en byggelinje langs Dronningensvej på 10 m fra vejmidte. Denne byggelinje vurderes, at være med til at skabe en overordnet sammenhæng og overgang mellem Diakonissestiftelsens areal og det tilstødende villakvarter, og opretholdes derfor.
Læs selv mere via nedenstående link, hvor programmet nu kan læses:
http://www.diakonissestiftelsen.dk/Files/Billeder/UP2020/P-konkurrence/Program%20for%20parallelkonkurrence.pdf
mandag den 24. oktober 2011
Yderst interessant brev fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur; anbefalinger og vurderinger af Diakonissestiftelsens bygningsmasse og udbygningsplaner
(Teksten bringes her uden billedmaterialet fra brevet. Der henvises til Diakonissestiftelsens kort med bygningsnummering fra Deres prospekt)
Vedr.: Udviklingsplan 2020 for Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Som opfølgning på møde den 6. sep. 2011 mellem Diakonissestiftelsen v. Hanne Thomsen og Carsten Torrild og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur v. Nanna Uhrbrand.
Først og fremmest tak for et godt møde, det var interessant at høre om jeres planer og virkelig spændende at komme rundt og se jeres dejlige bygninger.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker ikke at udforme et fredningsforslag for Diakonissestiftelsens bygninger. Men Landsforeningen er opmærksom på, at Diakonissestiftelsen er ejer af en række meget betydningsfulde og bevaringsværdige bygninger.
Som det fremgår af Diakonissestiftelsens udviklingsplan 2020, er der planer om at bygge om og til i det nuværende anlæg på Peter Bangs Vej. I forlængelse af samtalen ved nævnte møde vil Landsforeningen gerne komme med en række anbefalinger og vurderinger. Med udgangspunkt i Diakonissestiftelsens eget kort vil vi fremhæve følgende karakteristika for området.
Bygningerne 1-9, fraregnet 7a og 8a (Hovedbygning af Hans J. Holm, samt tilbygninger af Gotfred Tvede og Harald Gad) udgør tilsammen en fin rygrad i det samlede anlæg. Landsforeningen opfordrer til, at Diakonissestiftelsen også fremover vil sikre sig, at disse bygninger fremstår helstøbte og i deres oprindelige, historicistiske stil.
Bygningernes særlige kendetegn som kamtakker, skifertage med små spidse kviste og fine murværksdtaljer om vinduerne samt den samlede ubrudte murflade bør bevares. Ligeledes bør de oprindelige vinduer og døre bevares, på samme måde som bygningernes stærke planløsning ikke bør sløres af yderligere bygningsvolumener i gårdene eller nye udskud. Diakonissestiftelsens hovedbygning har dannet forbillede for stiftelsesbyggeri i hele landet, bl.a. Mejlen i Aarhus og ’Smedehuset’ i Odense.
Hovedbygningen må betegnes som ikonisk for stiftelsesbyggeri, og den bør derfor ikke sløres, hverken af ombygninger eller af en ny bygning mellem hovedbygningen og Peter Bangs Vej.
Indvendigt er de bærende bevaringsværdier knyttet til stuerne, der ligger en suite, og deres interiører. Men også trapperummenes fine enkelhed, durchsichterne og adgangsdørene til gangene med deres elegante håndtag repræsenterer en betydelig bevaringsværdi. Planløsningens klare sprog, der opdeler bygningerne i et gangareal og et brugsareal, bør understreges i bygningernes videreførelse.
Bygning 7a: Bygningen er velproportioneret med fine detaljer, der ses bl.a. i de brændte fuger og murede stik over vinduer og døre. Ligeledes er vinduer og døre originale og med til at øge bygningens bevaringsværdighed. Bygningen er kuriøs og delikat og har en smuk veranda. Landsforeningen anbefaler, at denne bygning bliver bevaret som en historisk-narrativ del af Diakonissestiftelsens byggeri.
Bygning 8a: Bygningen er opført i røde teglsten og har et bestant udtryk med meget små vinduesåbninger og stræbepiller. Taget er belagt med mørkt tagmateriale. Bygningen bør bevares, hvis der kan findes en fornuftig fremtidig brug.
Bygning 10-13: Har Landsforeningen ingen kommentarer til. Det skal dog bemærkes Dronningensvej 18 og 20 er to fine villaer med mange gode bygningsdetaljer, som Landsforeningen anbefaler bevares.
Bygning 15: Et meget fint byggeri, konsekvent gennemført i egen stil. Bygningen er velproportioneret og har et stærkt formsprog.
Bygning 16: Har Landsforeningen ingen kommentarer til.
Mod Dronningensvej ligger en række fine og bevaringsværdige villaer. Bebyggelsesstrukturen her formidler fint overgangen fra det institutionsprægede byggeri i stor skala til det villakvarter i mindre skala, der ligger syd for Diakonissestiftelsens bygninger. Ved nybyg bør man være opmærksom på, at Dronningensvej er en villavej med små, lave bebyggelsesenheder. Dette bør ikke sløres ved opførelse af nye, store volumener.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur håber, at Diakonissestiftelsen vil tage vores anbefalinger med i det videre arbejde med Diakonissestiftelsens bygninger. På sammen måde håber vi, at Diakonissestiftelsen vil være sig sit ansvar bevidst, når det gælder den byggede kulturarv.
Landsforeningen vil gerne bidrage med sin viden, dér hvor det kunne være relevant. I er velkomne til at tage kontakt til os på mail@byogland.dk eller tlf.: 70 22 12 99.
Med venlig hilsen
Nanna Uhrbrand, sekretariatsleder og arkitekt, m.a.a.
på vegne af Per Godtfredsen,, at
Som det fremgår af Diakonissestiftelsens udviklingsplan 2020, er der planer om at bygge om og til i det nuværende anlæg på Peter Bangs Vej. I forlængelse af samtalen ved nævnte møde vil Landsforeningen gerne komme med en række anbefalinger og vurderinger. Med udgangspunkt i Diakonissestiftelsens eget kort vil vi fremhæve følgende karakteristika for området.
Bygningerne 1-9, fraregnet 7a og 8a (Hovedbygning af Hans J. Holm, samt tilbygninger af Gotfred Tvede og Harald Gad) udgør tilsammen en fin rygrad i det samlede anlæg. Landsforeningen opfordrer til, at Diakonissestiftelsen også fremover vil sikre sig, at disse bygninger fremstår helstøbte og i deres oprindelige, historicistiske stil.
Bygningernes særlige kendetegn som kamtakker, skifertage med små spidse kviste og fine murværksdtaljer om vinduerne samt den samlede ubrudte murflade bør bevares. Ligeledes bør de oprindelige vinduer og døre bevares, på samme måde som bygningernes stærke planløsning ikke bør sløres af yderligere bygningsvolumener i gårdene eller nye udskud. Diakonissestiftelsens hovedbygning har dannet forbillede for stiftelsesbyggeri i hele landet, bl.a. Mejlen i Aarhus og ’Smedehuset’ i Odense.
Hovedbygningen må betegnes som ikonisk for stiftelsesbyggeri, og den bør derfor ikke sløres, hverken af ombygninger eller af en ny bygning mellem hovedbygningen og Peter Bangs Vej.
Indvendigt er de bærende bevaringsværdier knyttet til stuerne, der ligger en suite, og deres interiører. Men også trapperummenes fine enkelhed, durchsichterne og adgangsdørene til gangene med deres elegante håndtag repræsenterer en betydelig bevaringsværdi. Planløsningens klare sprog, der opdeler bygningerne i et gangareal og et brugsareal, bør understreges i bygningernes videreførelse.
Bygning 7a: Bygningen er velproportioneret med fine detaljer, der ses bl.a. i de brændte fuger og murede stik over vinduer og døre. Ligeledes er vinduer og døre originale og med til at øge bygningens bevaringsværdighed. Bygningen er kuriøs og delikat og har en smuk veranda. Landsforeningen anbefaler, at denne bygning bliver bevaret som en historisk-narrativ del af Diakonissestiftelsens byggeri.
Bygning 8a: Bygningen er opført i røde teglsten og har et bestant udtryk med meget små vinduesåbninger og stræbepiller. Taget er belagt med mørkt tagmateriale. Bygningen bør bevares, hvis der kan findes en fornuftig fremtidig brug.
Bygning 10-13: Har Landsforeningen ingen kommentarer til. Det skal dog bemærkes Dronningensvej 18 og 20 er to fine villaer med mange gode bygningsdetaljer, som Landsforeningen anbefaler bevares.
Bygning 15: Et meget fint byggeri, konsekvent gennemført i egen stil. Bygningen er velproportioneret og har et stærkt formsprog.
Bygning 16: Har Landsforeningen ingen kommentarer til.
Mod Dronningensvej ligger en række fine og bevaringsværdige villaer. Bebyggelsesstrukturen her formidler fint overgangen fra det institutionsprægede byggeri i stor skala til det villakvarter i mindre skala, der ligger syd for Diakonissestiftelsens bygninger. Ved nybyg bør man være opmærksom på, at Dronningensvej er en villavej med små, lave bebyggelsesenheder. Dette bør ikke sløres ved opførelse af nye, store volumener.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur håber, at Diakonissestiftelsen vil tage vores anbefalinger med i det videre arbejde med Diakonissestiftelsens bygninger. På sammen måde håber vi, at Diakonissestiftelsen vil være sig sit ansvar bevidst, når det gælder den byggede kulturarv.
Landsforeningen vil gerne bidrage med sin viden, dér hvor det kunne være relevant. I er velkomne til at tage kontakt til os på mail@byogland.dk eller tlf.: 70 22 12 99.
Med venlig hilsen
Nanna Uhrbrand, sekretariatsleder og arkitekt, m.a.a.
på vegne af Per Godtfredsen,, at
Formand for Landsforeningens Frednings- og Bevaringsudvalg.
Kopi sendt til
Frederiksberg Kommune, Louise Rosendahl Henriksen
Kulturarvsstyrelsen, Casper Jørgensen
Lokalavisen Frederiksberg, Michael Engelbrecht
søndag den 2. oktober 2011
Svar på Frederiksberg Friskoles brev til kommunen
Kære Mai-Britt Haugaard Jeppesen
I forlængelse af min sekretærs kvitteringsmail den 12. september 2011 vender jeg hermed tilbage efter at have modtaget en redegørelse fra Bygge‐, Plan‐ og Miljøafdelingen.
Frederiksberg Kommune er blevet præsenteret for visionen for udvikling af Diakonissestiftelsens område, og den vil kommunen gerne støtte op om under forudsætning af, at den fremtidige byudvikling sker til gavn for både Diakonissestiftelsen, dens naboer og byen som helhed. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen at afholde en offentlig høring, før der udarbejdes planforslag. Formålet med den forudgående offentlige høring var, at borgerne kunne komme med deres idéer og forslag til planlægningen for området, inden der foreligger konkrete byggeplaner.
I forlængelse af min sekretærs kvitteringsmail den 12. september 2011 vender jeg hermed tilbage efter at have modtaget en redegørelse fra Bygge‐, Plan‐ og Miljøafdelingen.
Frederiksberg Kommune er blevet præsenteret for visionen for udvikling af Diakonissestiftelsens område, og den vil kommunen gerne støtte op om under forudsætning af, at den fremtidige byudvikling sker til gavn for både Diakonissestiftelsen, dens naboer og byen som helhed. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen at afholde en offentlig høring, før der udarbejdes planforslag. Formålet med den forudgående offentlige høring var, at borgerne kunne komme med deres idéer og forslag til planlægningen for området, inden der foreligger konkrete byggeplaner.
Frederiksberg Kommune har i den forbindelse modtaget flere høringssvar med ønske om, at trafikken på Dronningensvej fortsat begrænses.
By‐ og Miljøområdet har i sine bemærkninger til de indkommende indsigelser vurderet, at den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter bør forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af By‐ og miljøområdets bemærkninger tage stilling til rammerne for programmet for arkitektkonkurrencen, som Diakonissestiftelsen afholder i efteråret.
Jeg håber hermed at have besvaret jeres henvendelse. Såfremt I måtte have yderligere spørgsmål til sagen, skal I være velkomne til at rette henvendelse direkte til Bygge‐, Plan‐ og Miljøafdelingen på tlf.: 3821 4120 eller på mail: bpm@frederiksberg.dk.
Med venlig hilsen
Ulrik Winge
By- og Miljødirektør
By- og Miljøområdet
Frederiksberg Rådhus
DK - 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 3821 4000
Mobil: +45 2898 4000
mandag den 19. september 2011
lørdag den 17. september 2011
Bevaring gennem nedrivning, bragt i LOKALAVISEN 15.09.2011
Debat. Frits Degner, Frederiksberg Borgerliste, skriver om de truede villaer på Rahbeks Allé og Dronningens vej.
Frederiksberg Kommune skilter med, at det er en grøn kommune med sans for at bevare kommunens gamle kulturområder. Dette er naturligvis prisværdige formål, men i virkelighedens verden ser det anderledes ud.
Området omkring Rahbeks Allé må siges at være et sådant område med kommunens ældste hus, Bakkehuset, samt Meldahls monumentale bygning i nr. 21 opført i midten af det 18. århundrede som anstalt for sindslidende børn. I dette miljø indgår også villaerne i Rahbeks Allé 17 og 19, begge opført på jorder udstykket fra Bakkehusets have. Nr. 17 er bygget af bogtrykker Bording og nr. 19 af boghandler Jordan. Begge villaer er bygget i “landstedsstil” og har været med til at præge alléen, idet den ene villa er blevet anset som bevaringsværdig i Kommuneplan 2010. Begge ejendomme fungerer i dag som børneinstitutioner for hhv. Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Et interessant faktum er, at ikke mindre end ni af villaernes beboere har været optaget i Dansk Biografisk Leksikon, fordi man har anset deres indsats i det danske samfund som erindringsværdige. Det har drejet sig om videnskabsmænd, kunstnere og forfattere, som således er trådt ind i rækken af kulturpersoner, der tidligere var velkomne gæster hos Kamma og Knud Rahbek i Bakkehuset. Det er dette miljø i Rahbeks Allé, som kommunen ønsker at ødelægge trods tidligere tilkendegivelser og lokale protester, blot fordi kommunen ønsker at indrette sig efter Carlsbergs planer.
Frederiksberg Borgerliste, har kontakt til fredningsmyndighederne, som kan foreslå bygninger fredet, hvorefter Kulturarvestyrelsen skal rejse en fredningssag. Der er allerede afleveret materiale vedrørende de berørte bygninger til fredningsmyndighederne.
Ligeledes forholder det sig med de truede villaer på Dronningensvej ved Diakonissestiftelsen. Fredningsmyndighederne vil herefter nøje undersøge sagerne med henblik på at hindre nedrivning. Hvis kommunen fortsætter denne bevaringspolitik med gravkøer og bulldozere, bliver der næppe meget andet en Møstings Hus og Bakkehuset tilbage at bevare - hvis da ikke også disse ejendomme på et tidspunkt kommer til at stå i vejen for “fremskridtet”.
Frederiksberg Kommune skilter med, at det er en grøn kommune med sans for at bevare kommunens gamle kulturområder. Dette er naturligvis prisværdige formål, men i virkelighedens verden ser det anderledes ud.
Området omkring Rahbeks Allé må siges at være et sådant område med kommunens ældste hus, Bakkehuset, samt Meldahls monumentale bygning i nr. 21 opført i midten af det 18. århundrede som anstalt for sindslidende børn. I dette miljø indgår også villaerne i Rahbeks Allé 17 og 19, begge opført på jorder udstykket fra Bakkehusets have. Nr. 17 er bygget af bogtrykker Bording og nr. 19 af boghandler Jordan. Begge villaer er bygget i “landstedsstil” og har været med til at præge alléen, idet den ene villa er blevet anset som bevaringsværdig i Kommuneplan 2010. Begge ejendomme fungerer i dag som børneinstitutioner for hhv. Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Et interessant faktum er, at ikke mindre end ni af villaernes beboere har været optaget i Dansk Biografisk Leksikon, fordi man har anset deres indsats i det danske samfund som erindringsværdige. Det har drejet sig om videnskabsmænd, kunstnere og forfattere, som således er trådt ind i rækken af kulturpersoner, der tidligere var velkomne gæster hos Kamma og Knud Rahbek i Bakkehuset. Det er dette miljø i Rahbeks Allé, som kommunen ønsker at ødelægge trods tidligere tilkendegivelser og lokale protester, blot fordi kommunen ønsker at indrette sig efter Carlsbergs planer.
Frederiksberg Borgerliste, har kontakt til fredningsmyndighederne, som kan foreslå bygninger fredet, hvorefter Kulturarvestyrelsen skal rejse en fredningssag. Der er allerede afleveret materiale vedrørende de berørte bygninger til fredningsmyndighederne.
Ligeledes forholder det sig med de truede villaer på Dronningensvej ved Diakonissestiftelsen. Fredningsmyndighederne vil herefter nøje undersøge sagerne med henblik på at hindre nedrivning. Hvis kommunen fortsætter denne bevaringspolitik med gravkøer og bulldozere, bliver der næppe meget andet en Møstings Hus og Bakkehuset tilbage at bevare - hvis da ikke også disse ejendomme på et tidspunkt kommer til at stå i vejen for “fremskridtet”.
fredag den 9. september 2011
Brev fra Frederiksberg Friskole til Frb. Kommune
Brev til Frederiksberg kommune - protest mod åbning af Dronningensvej mfl mod Søndre Fasanvej
Frederiksberg Friskole er en lille, velfungerende skole med 160 elever fra 0. -7. klassetrin.
Skolen nyder rigtig godt af at være placeret i 'Kongensvejkvarteret', hvor skolen har 3 bygninger:
Dronningensvej 3 og Kongensvej 4 sammenhængende med skolegård imellem, mens den tredje bygning ligger i den anden ende af Dronningensvej - nr. 36 som er Diakonissestiftelsens tidligere linnedcentral.
I Linnedcentralen huses skolens faglokaler for idræt, håndværk, madlavning, billedskole, fysik, musik og der afholdes mange samlende arrangementer såsom teater, kulturdage, koncerter, juleafslutning mv.
Skolens elever går selv de ca 200 meter og det er en del af hverdagen, at undervisningen skifter fra bygning til bygning. Ved en åbning af Dronningensvej vil den ro og tryghed, som findes på vejen, forstyrre den daglige trivsel far skolen. Da skolen i 1997 købte linnedcentralen af Diakonissestiftelsen, var det en væsentlig præmis, at der var lukket skolevej langs Dronningensvej.
Skolen er således afhængig af, at der er lukket mod den stærkt trafikerede Søndre Fasanvej.
Hente/bringe-forholdene for de mange overvejende mindre børn, som går på skolen, vil blive mere kaotiske. I den sammenhæng vil skolen henvise til de i forvejen logiske adkomstveje, som Diakanissestiftelsen allerede har i det trafikregulerede kryds Peter Bangsvej/lindevangs Allé – og opfordre til at al fremtidig adgang til Diakonissens bygninger fortsat foregår via denne adgang, hvor også de eksisterende parkeringsforhold naturligt kan udvides.
På vegne af Frederiksberg Friskoles bestyrelse
Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Formand
torsdag den 25. august 2011
Læserbrev bragt i LOKALAVISEN d. 1. sept
Til Diakonissestiftelsen
Hensyn der bør vægtes i arkitektkonkurrencen
Af Henrik Andersen, beboer på Dronningensvej og arkitekt cand. arch.
I forlængelse af den seneste tids massive kritik af Diakonissestiftelsens byggeplaner vil jeg opfordre til, at en række hensyn vægtes højt i den kommende arkitektkonkurrence. Desuden vil jeg opfordre Diakonissestiftelsen til at udvise større ydmyghed i processen fremadrettet, hvis det skal lykkes at skabe en konstruktiv dialog med lokalområdet.
Diakonissestiftelsen har meldt ud, at de planlægger at bygge 30.000 m2! Primært boligbyggeri med salg for øje. Denne bastante udmelding virker ikke gennemtænkt, når der endnu ikke forelægger et projekt. Planerne kræver en ændring af den nyligt vedtagne kommuneplan og kommunen har ikke givet nogen tilsagn i dette henseende. En ændring af kommuneplanen kræver som minimum et projekt, der lever op til Diakonissestiftelsens fine intentioner om at skabe åbenhed, nye rekreative arealer og tilpasning til det eksisterende miljø.
Disse intentioner virker ikke realistiske at efterkomme med de foreslåede 30.000 m2 nybyggeri. Til sammenligning er den eksisterende bygningsmasse på matriklen 33.000 m2 (Medregnet Hovedbygning, plejehjem, hospice, Loppeshoppen, institutioner, etageejendom og villaer på Dronningensvej). Jeg glæder mig til at se det projekt, der tilfører området 30.000 m2 og samtidig skaber åbenhed, rekreative arealer og elegant tilpasser sig det eksisterende bevaringsværdige miljø…
På trods af de tvivlsomme rammer for projektet har Diakonissestiftelsen alligevel været i gang med en charmeoffensiv for at skabe efterspørgsel efter de måske kommende "seniorboliger". Det virker upassende at skabe denne efterspørgsel, når projektet er på et stade, hvor "seniorboligerne" måske kan ende med, at blive placeret i et karré –eller højhusbyggeri mod Peter Bangsvej. Langt fra det idylliske billede, der bliver tegnet af boligerne og de fremtidige omgivelser. Et er dog sikkert; en lang venteliste er god pression i den fremtidige politiske proces.
Diakonissestiftelsen har heller ikke udvist den store ydmyghed i forhold til det villakvarter, som de ønsker at vise hensyn. En af de største kvaliteter ved villakvarteret er de lukkede stilleveje. Alligevel har Diakonissestiftelsen drøftet mulighederne for at åbne Dronningensvej mod Sdr. Fasanvej med Frederiksberg Kommune. Disse drøftelser er sket uden at orientere eller drøfte det med det vejlaug, som de selv er en væsentlig del af. Argumentet skulle være, "at det er uhensigtsmæssigt med de mange bump, der skal passeres på vej til hospice"…?
Er det et stort problem for en ambulance at forcere et par lave vejbump? –det håber jeg sandelig ikke…
Diakonissestiftelsen har selv valgt at opføre Deres hospice på en lukket villavej med masser af børn, skole og daginstitutioner, så at der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger kan vel ikke overraske? Med de kommende års massive byggerier bliver vejbumpene nok ikke den største gene for hospicet. Hvis vejbumpene endelig var et reelt problem, er det nok muligt enten at flytte hospice til andre af Diakonissestiftelsens mange tomme lokaler eller måske det mest oplagte, at skabe tilkørsel via egen matrikel fra Peter Bangsvej. I dag er det allerede muligt via den eksisterende brandvej. Der findes endda skitser af det kommende projekt, hvor hospicet er foreslået nedrevet, så at åbningen af Dronningensvej begrundes med et par vejbump er fornærmende mod kvarterets mange børn, skolebørn og institutionsbørn, der har deres daglige gang på kvarterets stilleveje.
Derfor bør følgende hensyn vægtes højt i den kommende arkitektkonkurrence:
-at der fokuseres på at skabe en gennemtænkt helhedsplan for området, der tilpasser sig området med respekt for det bevaringsværdige kvarter, i stedet for at fokusere på at bygge flest mulige kvadratmeter med salg for øje.
-at fremtidsperspektiverne for Diakonissestiftelsen som forretning er usikre taget deres nuværende økonomiske situation i betragtning. Planlægningen bør derfor skabe rammer, der kan rumme en fremtid både med og uden Diakonissestiftelsen. Lad os få bud på, hvordan områdets rekreative arealer og bygninger kan fornyes ud fra et fremtidssikret perspektiv. Et så kompleks område kombineret med en usikker fremtid for Diakonissestiftelsen kræver en mere langsigtet strategi end den foreslåede.
-at kvarterets lukkede stilleveje naturligvis bevares, da der ikke er gode argumenter for at ændre på forholdene. Fokus bør være på at afvikle fremtidig ny trafik via Peter Bangsvej, hvor hovedindgangen til Diakonissens matrikel i forvejen findes. Det vil være muligt at skabe tilkørsel både øst og vest om hovedbygningen og via den bebudede P-kælder. Dette bør være et krav i konkurrenceprogrammet.
Hensyn der bør vægtes i arkitektkonkurrencen
Af Henrik Andersen, beboer på Dronningensvej og arkitekt cand. arch.
I forlængelse af den seneste tids massive kritik af Diakonissestiftelsens byggeplaner vil jeg opfordre til, at en række hensyn vægtes højt i den kommende arkitektkonkurrence. Desuden vil jeg opfordre Diakonissestiftelsen til at udvise større ydmyghed i processen fremadrettet, hvis det skal lykkes at skabe en konstruktiv dialog med lokalområdet.
Diakonissestiftelsen har meldt ud, at de planlægger at bygge 30.000 m2! Primært boligbyggeri med salg for øje. Denne bastante udmelding virker ikke gennemtænkt, når der endnu ikke forelægger et projekt. Planerne kræver en ændring af den nyligt vedtagne kommuneplan og kommunen har ikke givet nogen tilsagn i dette henseende. En ændring af kommuneplanen kræver som minimum et projekt, der lever op til Diakonissestiftelsens fine intentioner om at skabe åbenhed, nye rekreative arealer og tilpasning til det eksisterende miljø.
Disse intentioner virker ikke realistiske at efterkomme med de foreslåede 30.000 m2 nybyggeri. Til sammenligning er den eksisterende bygningsmasse på matriklen 33.000 m2 (Medregnet Hovedbygning, plejehjem, hospice, Loppeshoppen, institutioner, etageejendom og villaer på Dronningensvej). Jeg glæder mig til at se det projekt, der tilfører området 30.000 m2 og samtidig skaber åbenhed, rekreative arealer og elegant tilpasser sig det eksisterende bevaringsværdige miljø…
På trods af de tvivlsomme rammer for projektet har Diakonissestiftelsen alligevel været i gang med en charmeoffensiv for at skabe efterspørgsel efter de måske kommende "seniorboliger". Det virker upassende at skabe denne efterspørgsel, når projektet er på et stade, hvor "seniorboligerne" måske kan ende med, at blive placeret i et karré –eller højhusbyggeri mod Peter Bangsvej. Langt fra det idylliske billede, der bliver tegnet af boligerne og de fremtidige omgivelser. Et er dog sikkert; en lang venteliste er god pression i den fremtidige politiske proces.
Diakonissestiftelsen har heller ikke udvist den store ydmyghed i forhold til det villakvarter, som de ønsker at vise hensyn. En af de største kvaliteter ved villakvarteret er de lukkede stilleveje. Alligevel har Diakonissestiftelsen drøftet mulighederne for at åbne Dronningensvej mod Sdr. Fasanvej med Frederiksberg Kommune. Disse drøftelser er sket uden at orientere eller drøfte det med det vejlaug, som de selv er en væsentlig del af. Argumentet skulle være, "at det er uhensigtsmæssigt med de mange bump, der skal passeres på vej til hospice"…?
Er det et stort problem for en ambulance at forcere et par lave vejbump? –det håber jeg sandelig ikke…
Diakonissestiftelsen har selv valgt at opføre Deres hospice på en lukket villavej med masser af børn, skole og daginstitutioner, så at der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger kan vel ikke overraske? Med de kommende års massive byggerier bliver vejbumpene nok ikke den største gene for hospicet. Hvis vejbumpene endelig var et reelt problem, er det nok muligt enten at flytte hospice til andre af Diakonissestiftelsens mange tomme lokaler eller måske det mest oplagte, at skabe tilkørsel via egen matrikel fra Peter Bangsvej. I dag er det allerede muligt via den eksisterende brandvej. Der findes endda skitser af det kommende projekt, hvor hospicet er foreslået nedrevet, så at åbningen af Dronningensvej begrundes med et par vejbump er fornærmende mod kvarterets mange børn, skolebørn og institutionsbørn, der har deres daglige gang på kvarterets stilleveje.
Derfor bør følgende hensyn vægtes højt i den kommende arkitektkonkurrence:
-at der fokuseres på at skabe en gennemtænkt helhedsplan for området, der tilpasser sig området med respekt for det bevaringsværdige kvarter, i stedet for at fokusere på at bygge flest mulige kvadratmeter med salg for øje.
-at fremtidsperspektiverne for Diakonissestiftelsen som forretning er usikre taget deres nuværende økonomiske situation i betragtning. Planlægningen bør derfor skabe rammer, der kan rumme en fremtid både med og uden Diakonissestiftelsen. Lad os få bud på, hvordan områdets rekreative arealer og bygninger kan fornyes ud fra et fremtidssikret perspektiv. Et så kompleks område kombineret med en usikker fremtid for Diakonissestiftelsen kræver en mere langsigtet strategi end den foreslåede.
-at kvarterets lukkede stilleveje naturligvis bevares, da der ikke er gode argumenter for at ændre på forholdene. Fokus bør være på at afvikle fremtidig ny trafik via Peter Bangsvej, hvor hovedindgangen til Diakonissens matrikel i forvejen findes. Det vil være muligt at skabe tilkørsel både øst og vest om hovedbygningen og via den bebudede P-kælder. Dette bør være et krav i konkurrenceprogrammet.
Abonner på:
Opslag (Atom)