onsdag den 2. november 2011

Program for parallelkonkurrencen er nu fremlagt!

I rammerne for konkurrencen er der kommet flere fornuftige passager med, som forhåbentligt vil blive retningsgivende for det endelige projekt. Af mere væsentlige passager fra afsnittet 5.10 Planmæssige forhold skal nævnes:

Trafikbetjening af Diakonissestiftelsen nye funktioner bør ske fra Peter Bangs Vej. Og den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter skal forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter.

Langs Dronningensvej, er fire villaer (numrene 2, 26, 28 og 34) udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2010.
Diakonissestiftelsen ejer pt. to af disse (26 og 34). Bevaringsværdige bygninger må i henhold til kommuneplanens ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bebyggelsen må ikke ombygges eller på anden måde ændres, dog undtaget indvendig ombygning, som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter. Desuden er Diakonissestiftelsen og det omkringliggende villakvarter udpeget som kulturmiljø i kommuneplanen. I henhold til kommuneplanen skal lokalplaner, der omfatter kulturmiljøer indeholde bestemmelser, der sikrer bevaring af bebyggelsens væsentlige karakteristiske hovedtræk.

Ejendommene langs nordsiden af Dronningensvej er omfattet af Byplanvedtægt 19. I Byplanvedtægten er der udlagt en byggelinje langs Dronningensvej på 10 m fra vejmidte. Denne byggelinje vurderes, at være med til at skabe en overordnet sammenhæng og overgang mellem Diakonissestiftelsens areal og det tilstødende villakvarter, og opretholdes derfor.

Læs selv mere via nedenstående link, hvor programmet nu kan læses:
http://www.diakonissestiftelsen.dk/Files/Billeder/UP2020/P-konkurrence/Program%20for%20parallelkonkurrence.pdf 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar