Kære Mai-Britt Haugaard Jeppesen
I forlængelse af min sekretærs kvitteringsmail den 12. september 2011 vender jeg hermed tilbage efter at have modtaget en redegørelse fra Bygge‐, Plan‐ og Miljøafdelingen.
Frederiksberg Kommune er blevet præsenteret for visionen for udvikling af Diakonissestiftelsens område, og den vil kommunen gerne støtte op om under forudsætning af, at den fremtidige byudvikling sker til gavn for både Diakonissestiftelsen, dens naboer og byen som helhed. På den baggrund besluttede Kommunalbestyrelsen at afholde en offentlig høring, før der udarbejdes planforslag. Formålet med den forudgående offentlige høring var, at borgerne kunne komme med deres idéer og forslag til planlægningen for området, inden der foreligger konkrete byggeplaner.

Frederiksberg Kommune har i den forbindelse modtaget flere høringssvar med ønske om, at trafikken på Dronningensvej fortsat begrænses.
By‐ og Miljøområdet har i sine bemærkninger til de indkommende indsigelser vurderet, at den nuværende trafikbetjening til det omkringliggende villakvarter bør forblive uændret. Frederiksberg Friskole er lokaliseret i 3 forskellige bygninger i kvarteret. To af bygningerne er lokaliseret på hver sin side og i hver sin ende af Dronningensvej. Skolebørnene skal trygt kunne færdes mellem de forskellige lokaliteter.
Kommunalbestyrelsen vil på baggrund af By‐ og miljøområdets bemærkninger tage stilling til rammerne for programmet for arkitektkonkurrencen, som Diakonissestiftelsen afholder i efteråret.
Jeg håber hermed at have besvaret jeres henvendelse. Såfremt I måtte have yderligere spørgsmål til sagen, skal I være velkomne til at rette henvendelse direkte til Bygge‐, Plan‐ og Miljøafdelingen på tlf.: 3821 4120 eller på mail: bpm@frederiksberg.dk.
Med venlig hilsen
Ulrik Winge
By- og Miljødirektør
By- og Miljøområdet
Frederiksberg Rådhus
DK - 2000 Frederiksberg
Telefon: +45 3821 4000
Mobil: +45 2898 4000
Ingen kommentarer:
Send en kommentar