Respekt for kulturmiljøet i "Kongekvareteret"

Af Nikolaj Bøgh. Folketingskandidat (K). Arveprinsensvej 9, 2000 Frederiksberg

Diakonissestiftelsen fattes penge, og har derfor i tæt samarbejde med kommunen påbegyndt en udviklingsproces, hvis formål synes at være at kunne tjene penge på stiftelsens store, meget attraktive grund ved Peter Bangsvej. Der er i den forbindelse grund til at nære stor bekymring for fremtiden for Dronningensvej, hvor Diakonissestiftelsen ejer en lang række bygninger på nordsiden, herunder en del af de gamle villaer, som kendetegner hele kvarteret. Det fremgår klart, at Diakonissestiftelsen ønsker at nedrive en stor del af de nuværende bygninger langs Dronningensvej og erstatte dem med boliger – formentlig etageboliger, da det ellers ville være mere nærliggende at anvende de nuværende bygninger til boligformål. Hvis dette sker, vil det være til markant skade for kvarterets karakter og eksisterende kvaliteter. Hele ”kongekvarteret” med Dronningensvej, Kongensvej, Kronprinsensvej, Arveprinsensvej og Kongens Tværvej er kendetegnet af gamle villaer opført i perioden ca. 1880-1900. Det udgør således et sammenhængende og værdifuldt kulturmiljø, og er da også defineret som sådan i den netop vedtagne kommuneplan, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen for ganske nylig - i november 2010.

Det fremgår af kommuneplanen, at i en del af Frederiksberg Kommune, som er defineret som et kulturmiljø skal man bl.a. sikre bevaring af bebyggelsernes væsentligste, karakteristiske hovedtræk, herunder f.eks. bebyggelsens art og funktion, bebyggelsesform etc. Alene af denne årsag vil det være forkert og i strid med kommunens overordnede planlægningsmæssige retningslinjer at erstatte villabebyggelsen med etageboliger. I det materiale, kommunen og Diakonissestiftelse har udsendt, er argumentationen fuldstændig vendt på hovedet i forhold til fremhævelsen af villakvarteret som et samlet kulturmiljø i kommuneplanen. I materialet tales der om, at ”Villaerne er ikke en integreret del af det øvrige område, men fremstår med hver deres selvstændige identitet.” Men pointen er jo netop, at villaerne langs Dronningensvejs nordside er en del af villakvarteret - som netop kendetegnes ved villaer i mange forskellige stilarter og udtryk - og ikke en del af Diakonissestiftelsens område (om end de ejes af Diakonissestiftelsen). Og sådan skulle det gerne blive ved med at være, også hvis man tager kommuneplanens ord for pålydende, hvad man dog gerne skulle kunne.

I samme nye kommuneplan er fire af villaerne langs Dronningensvejs nordside erklæret bevaringsværdige, og det forekommer derfor mildt sagt besynderligt, at man nu så kort tid efter planens vedtagelse fra kommunens side er åben overfor blot at nedrive dem. I en af disse villaer – ”Ilias Minde”, Dronningensvej 26 - boede digteren Holger Drachmann i en periode, og det er således ikke blot af arkitekturhistorisk, men også kulturhistorisk stor betydning, at villaerne bevares. Drachmann hører tæt sammen med Frederiksberg og den forfatter- og teatertradition, som er en vigtig del af kommunens identitet. Derfor ville en nedrivning af Drachmanns villa og dens omgivelser også være et overgreb mod denne vigtige del af kommunens historie. De bevaringsværdige villaer bør naturligvis bevares, og evt. nybyggeri på de øvrige grunde bør have villa-karakter, således at kulturmiljøet i kvarteret respekteres. De gamle villakvarterer er en vigtig del af Frederiksberg identitet. Dem skal vi passe godt på, sådan som kommuneplanen også klart siger det.

Bragt i Frederiksbergbladet tirsdag d. 28. juni.